SB Murer og Sandblæsning ApS arbejder i dag med mere end 11 forskellige afrensningsmetoder
alt efter opgavens omfang, materiale- og udfaldskrav samt miljøkrav.
Al vellykket facaderenovering stammer fra en grundig og hensigtsmæssig afrensning, hvor miljø samt metodevalg er en vigtig faktor.
Husk: Der skal altid søges om tilladelse hos kommunen inden afrensning
(lovkrav - jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10.05.1992).
Afrensningsmetoder og anvendelse
Højtryksspuling: Regulerbar. Afrensning af alger, smuds, løstsiddende kalk, maling, mørtel og/eller puds.
Sandvask: Regulerbar. Arbejdstryk fra 1-10 bar. Afrensning af alger, smuds, løstsiddende kalk, maling, mørtel og/eller puds. Velegnet til afrensning af granit og sandsten for sod og/eller smuds.
Hedvask / spuling: Regulerbar. Afrensning af trafikfilm, olie, fedt, smuds, lag af kalk / plastmaling samt løstsiddende puds / mørtel.
Damprensning: Som hedvask; men med højere temperaturer.
Lavtrykssandblæsning: Regulerbar. Sandblæsning som kan udføres såvel våd som tør. Normalt næsten støvfrit. Anvendes på puds, tegl, sandsten, træ, granit samt bløde underlag.
Sandblæsning: Kan udføres våd som tør. Anvendes for fjernelse af kalk, maling samt mørtel på tegl og beton. Er også velegnet til jern.

Jos: Meget skånsom afrensning med dolomit på teglstensfacader samt granit og sandsten.
Flammerensning: Anvendes til fjernelse af tykke malingslag på ikke brandbare overflader samt på puds og beton.
Kemisk afrensning: Anvendes til fjernelse af maling på teglstensfacader, pudsede facader eller betonpartier.
Manuel afrensning: Anvendes til fjernelse af tykke puds, mørtel- eller betonlag. Bliver udført med luft- eller el mejselhammer. Efterfølges af lavtryksafrensning eller sandblæsning.
Vandsivning: Anvendes til fjernelse af trafikfilm og overfladesnavs. Er meget skånsom; men kan kun anvendes på lodrette flader og udtørringstiden må forventes at være langvarig.
Vort lokalområde er området på Midtsjælland: Lejre, Hvalsø, Kirke Såby, Tølløse, Roskilde, Holbæk og Ringsted.
Vi arbejder også en hel del i København og omegn og der er næsten ikke en by på Sjælland hvor vi ikke har haft arbejdsopgaver
|